ArosOpen 2016
ArosOpen 2016 var første gang at Århus Modelbygger Klub gav sig i kast med at afholde AROS-OPEN arrangementet.
At ÅMK med Bo Hermansen og Tobias Laursen i front, kastede sig ud i at arrangere en modelbygningsudstilling og konkurrence, var en direkte konsekvens af at Esbjerg Modelbygge Klub var holdt op med at afvikle deres konkurrence og at der derved var opstået et vakuum i forhold til dommerbedømte konkurrencer.
Der herskede naturligvis en vis nervøsitet op til konkurrencen, ville der komme tilmeldinger nok og havde vi husket alt det vigtige?
Modelbyggernes modtagelse af ArosOpen 2016 gik over al forventning og til sidst havde vi cirka 60 udstiller som fremviste over 360 modeller, derudover havde vi swapmeet og salgsstande fra Randers Hobby Import og Odense Hobby & Modeljernbanecenter og forplejning blev arrangeret af 8.A fra Bakkegårdsskolen, som derved tjente penge til deres lejrskole.
Den efterfølgende konklusion måtte blive at ArosOpen 2016 havde været en ubetinget succes.
I arrangør gruppen var vi høje af lettelse og glæde.
Vi måtte naturligvis erkende at der var fejl der var begået, ting der kunne gøres bedre og detaljer der fortjener finpudsning. Fejlene skal nu være vores læremester og sammen med erfaringerne skal de nu sørge for at de efterfølgende ArosOpen arrangementer bliver af endnu bedre standard.